“Min store passion er at guide, støtte og følge børn, unge og voksne
ud af fastlåsthed, kriser, sorg, angst, depression, hamsterhjul, hæmmende
overbevisninger og uhensigtsmæssig adfærd.”

– Majken Hauge, stifter af Slip Sjælen Fri.

Jeg tror på

 

Bag ethvert mønster, hæmmende overbevisning og uhensigtsmæssig adfærd ligger der i min optik en såret oplevelse. En såret oplevelse der fastlåser energi vi for alt i verden ønsker at holde fast og ikke tør slippe af frygt for at blive såret igen.

Ubevidst skaber vi mønstre, overbevisninger og adfærd for at beskytte os selv. Lag på lag bygger vi et panser omkring os. Forsvaret. År for år flytter vi længere og længere væk fra den vi dybest set er.

Vi mister gnisten.
Vi mister lysten.
Vi mister modet og poweren.
Vi mister håbet.

Pludselig føler vi os anderledes, ensomme og forkerte – vi føler pludselig, at vi ikke længere passer ind nogen steder. Den dybe længsel efter forståelse, nærvær og omsorg bliver til higen. En higen der underligt nok skaber fordømmelse, afvisning og kulde.

Indeni og mellem os.

Der er en vej ud og jeg går gerne vejen sammen med dig.

Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig på din vej.

Majken Hauge

Hos mig kan du forvente

Sammenkobling

En sammenkobling af terapi, coaching, bevægelse og chok forløsning. Jeg sammensætter det præcis efter dine ønsker.

Tilgangen

En meget umiddelbar tilgang hvor min autenticitet, ærlighed og nærhed vil træde igennem. Du vil blive mødt med åbenhed, forståelse og empati.

Hvor

Terapien og behandlingen kan foregå på min private adresse i Gørding, Sdr. Lorupvej 42, Dalbygade 40H Kolding, online, i naturen, hos dig eller lige der hvor det er svært at være.

Mine klienter siger

“Jeg var overrasket over hvor mange forskellige metoder hun brugte og trods mit fjollede sind i følge mine øjne, følte jeg mig tryg i hendes nærvær. “

“Jeg har tidligere prøvet forskellige behandlingsmetoder uden held. Efter mange år i psykiatrien var det på tide at prøve noget andet. Jeg fandt Majken´s tilbud vældig spændende og har ikke fortrudt mit valg.”

“Jeg arbejdede med mit sind på en helt anderledes måde end jeg gjorde i psykiatrien. Jeg har fået gode værktøjer til at finde ro i pressede situationer, styre min overtænkning og dæmpe min angst. Og så er jeg blevet bedre til at sætte grænser.”

“Du får mine varmeste anbefalinger herfra. Du er altså dygtig, det skal du vide! Tusind tak, Majken! Det var virkelig SPOT ON! Er helt mundlam og må nok hellere læse det en gang eller ti mere.”

Vil du slippe din fastlåsthed?

 

Indimellem møder vi livets hårde udfordringer. De er en del af vores eksistens her på jorden. Vi bliver fastlåst. Vi tør ikke vise hvem vi egentlig er, hvad vi mener og vi tør ikke give udtryk. Vi springer igen og igen på hamsterhjulet turnus. Og vi savner alt det gode livet også byder på. Sjælen mærker det og fastlåses i ubevidste tanker, handlinger og adfærd.

Vækker dette genklang hos dig, vil jeg meget gerne hjælpe dig. Du vil blive mødt, set og hørt præcis som den, du er. Du vil mærke min rummelighed, omsorg, nærhed og mit skarpe øje. Mit speciale er sammen med dig at spotte årsagen på symptomet, altså finde splinten på dine lidelser og hele ud fra dette.

Jeg ønsker at skabe et trygt rum uden fordom, hvor alt er tilladt at lægge på bordet. Du er slet ikke så anderledes – du er helt normal.

Jeg vil glæde mig til at møde dig og Slippe din Sjæl Fri.

Majken Hauge

Book din tid

Mit rum emmer af hygge, nærvær og tryghed. Det er det, jeg ønsker du mærker, når du træder ind ad min dør. Book din tid herunder hvis du længes efter at komme ud af angst, sorg, depression og drama for i stedet at stå stærkt i dig selv og mærke glæden ved livet.

Lad mig støtte dig på din vej.