Fuck!

 FUCK!!!

Jeg fejlede, jeg glemte, jeg misforstod og jeg skal komme efter dig.

Du kender sikkert følelsen – kroppen larmer fuldstændig, tankerne kører i ring, flovheden overmander og med et overgiver vi os til fejlen, forglemmelsen og misforståelsen.

Vi adskiller os fra den sande virkelighed.

Det oplevede jeg i går – en simpel lille fejltagelse, der ikke mindre udviklede sig til et hav af craisy tanker og følelser.

I forsøget på at finde hoved og hale i børnenes jungle af et Aula system blandede jeg flere ture ud af huset sammen og fejlede.

Min søn kom i skole uden vished om, hvad de egentlig skulle. Han fik ikke de gummistøvler med som var obligatorisk, der gik kaos i afhentning og jeg skal komme efter dig.

Jeg adskilte mig den sandevirkelighed og hev mig selv ind i fejlen, forglemmelsen og misforståelsen.

– blot for at fikse, kontrollere og skamme.

Jeg fik hurtig skrevet mig en problemformulering til hovedopgaven.

En problemformulering med islæt af de værste mørke skygger – sikke en hovedopgave, der lå foran mig.

Ved nærmere eftertanke spurgte og svarede jeg mig selv:

Var din intention at fejle?

– nej faktisk ikke, min intention var at lykkes

Kunne du ha´ gjort anderledes?

– når jeg tænker tilbage ja, men i situationen nej. Jeg var ikke bevidst.

Er du så en dårlig mor?

– nej egentlig ikke, jeg kunne jo ikke ændre på noget jeg ikke vidste. Jeg ønsker altid at yde mit bedste.