Parforhold – spring ud med foråret!
Kærligheden blomstrer i udviklingen.
Og falmer i afviklingen.
Sådan har det været og sådan er det for mig.
Det er min erfaring.
Det er min historie.
Her er den.
Af frygt for ikke at vælte helt omkuld i stress, uro og angst måtte jeg for år tilbage tage mig selv og mine udfordringer alvorligt.
Jeg valgte at kigge indad, rydde op og bygge om.
Med den rene intention – at stå stærkt indefra og ud.
Til gavn for mig selv og dermed også andre.
Det var nødvendigt.
Nødvendigt hvis jeg på nogen måde skulle være der for mig selv, mine børn og min mand.
Jeg begyndte altså at afvikle for at udvikle.
Afvikle vaner, mønstre og adfærd for at udvikle nye.
I afviklingen falmede kærligheden, fordi jeg var bange, træt og udkørt.
Al min energi brugte jeg på at holde mig oven vande.
Jeg igangsatte samtidig en frygt.
Hos mig.
Hos min mand.
Hvor blev kærligheden, respekten, forståelsen og alt det vi havde sammen af.
En frygt for, at dèn vi havde giftet os med, ændrede sig.
Blev en anden.
Gik en anden vej.
Vi hører og ser så meget.
Forhold der splittes.
Diskussioner mellem hinanden.
Fordomme af levede oplevelser.
Illusioner og narrativer der ikke matcher.
Nye værdier.
Andre interesser.
Det sker for alle.
Det sker for alle forhold.
At vi afvikler for at udvikle.
Enten sammen eller hver for sig.
Kunsten er og bliver at afvikle og udvikle os sammen.
Hvis vi vel og mærke vil hinanden.
Helt derinde hvor Sjælen bor.
I Hjertet.
Sådan var det for os.
Vi mærkede, at vi ville hinanden.
Helt derinde hvor Sjælen bor.
I Hjertet.
Og det blev vores rejse sammen, hvor kærligheden blomstrede i takt med udviklingen.
En rejse med dybde, nærvær og åbenhed.
En rejse med ærlighed, autenticitet og overgivelse.
Vi blomstrer fortsat i udviklingen.
Vi har genfundet respekten.
Vi holder os på egen banehalvdel og besøger hinanden med interesse, nysgerrighed og åbenhed.
Vi forsøger at forstå hinanden.
Vi føler os ligeværdige.
Vi reflekterer inden vi reagerer.
Vi taler sammen.
Vi lærer hinanden at kende.
Vi kigger hinanden nærværende i øjnene.
Vi bruger tid sammen.
Vi mærker hinanden.
Vi kigger indad inden vi skyder skylden.
Vi slækker på det stive forsvar.
Vi giver slip på de grimme fordomme.
Vi er åbne for forskelligheder.
Vi har ingen forventninger.
Vi låner hinandens varme, omsorg og støtte.
Vi holder fast i den matte sorte humor.
Vi løsner os fra afhængigheden.
Vi sætter hinanden fri.
At udforske nye lag af kærlighedens dybde til os selv og til hinanden, må mørkets dybde mærkes, føles og erfares.
Det gjorde ondt, det var frygtindgydende, det gav urationelle tanker, det tærede OSV:
Trods alt – så var det det hele værd.
Jeg falmede i afviklingen.
Men blomstrede i udviklingen.
Her spirer jeg fortsat i bedste velgående.
Med min kære mand.
Og jeg glæder mig til at blomstre endnu mere og springe ud med foråret.
Er du klar?
– til at blomstre.
Slip Sjælen Fri april 2023