Hvad betyder og symboliserer Sjælen for mig!

Sjælen karakteriseres forskelligt alt afhængig af religion, filosofi og individuel forestilling.

Måske vi i sidste ende tolker det samme.

Sjælen kan jeg ikke tage og føle på, jeg kan ikke håndgribelig bevise den.

Men jeg kan mærke, føle, høre, smage og dufte den.

Det er ligesom værende essensen af mig.

Den jeg ER, den jeg bare ER.

Helt ind i hjertet.

Det er min tro på, at ”noget” eksisterer uafhængigt af kroppen. ”Noget” der inkarnerer i en menneskekrop på jorden for at lære, erfare og vise vejen til værdighed og mening med livet, det gode liv. ”Noget” der lever videre, når kroppen siger farvel.

Det er Sjælen.

Der er ingen hokus pokus i min tro, det er blot en tro på, at der inden i mig er noget, der føles langt større end mig.

Og det der føles langt større end mig er kærlighed, empati, tilgivelse, venlighed, medfølelse, godhed, respekt, glæde, varme og ro.

 

Ingen fordomme, ingen frygt, ingen bekymringer, ingen konflikter, ingen søgen og ingen stress.

Jo tættere jeg kommer på det sted, der føles langt større end mig, jo tættere kommer jeg på mig selv.

Det er helt klart en udvidet og meget abstrakt kunst at Slippe Sjælen Fri i denne verden, men det lader sig gøre, når vi kommer langt tættere på det, der føles større end os.

Sjælen.

Pas på den, behold den, værn om den, mærk den, lyt den, spørg den til råds og vær stolt af den.

SÆT DEN ALDRIG TIL SALG.

SÆT ALDRIG DIG SELV TIL SALG.

 

Slip Sjælen Fri maj 2023