SORGEN´S blinde vinkler!

SORG er meget mere end den SORG, vi ofte forbinder med ordet SORG og følelsen af SORGEN.

SORGEN som vi kender den, er en proces mange gennemlever, når de mister èn de har kær.

En proces der helt naturligt forekommer umenneskelig.

Smertelig.

Men trods alt i sidste ende sundt.

Fordi den afskærer os stille fra det, vi har mistet.

Vi vender tilbage til os selv.

Vi adskiller tilknytningen.

Og knytter os til den vi altid kan regne med.

Os selv.

Lad mig komme tilbage til de blinde vinkler.

Det er nemlig her, det bliver interessant.

I hvert fald i min optik

– jeg kan kun tale for mig selv.

SORG udspringer af tab.

Tab vi umulig undgår på livets vej.

Hvert år, hver måned, hver uge – muligvis hver dag, taber vi.

Vi bliver afvist

Børnene flytter hjemmefra

Nogen tager noget, vi syn´s der er vores

Vi mister vores job

En plan går ikke efter planen længere

Kærligheden ophører i relationen

Tilknytningen smuldrer

Vi længes efter noget der var

En sygdom invaderer os

Vi siger farvel

Ting vi er glade for bliver væk eller går i stykker

Vi når ikke målet

En dejlig ferie slutter

Vi bliver forladt

– jeg ku´ bli´ ved. 

Lige her affødes de blinde vinkler.

Blinde vinkler der usynligt prikker til den eller det vi har identificeret os med.

Blinde vinkler der usynligt prikker til den eller det vi har skabt en stærk tilknytning til.

Og blinde vinkler der ofte afholder os fra at erkende, acceptere og tillade os selv at forstå, føle og udtrykke.

Altså er vi ikke bevidste om tabet.

Men vi mærker det….., lægger låg på og stikker af.

Fra os selv.

Smerten, lidelsen, skammen, skylden, frygten osv.

Følelser vi helst ikke må mærke.

 

 

Når vi identificerer os og skaber stærk tilknytning til nogen eller noget, bliver vi afhængige.

Afhængige af nogen eller noget for at føle os hele.

Vi kan ikke stå selv – vi kan ikke stå stærk.

Den store udfordring i SORGEN og SORGEN´S besøg i de blinde vinkler.

En sorgproces er en adskillelsesproces.

Adskillelse fra den eller det vi har mistet.

Arbejdet ligger heri at få bevidsthed omkring:

Dig og mig, du og jeg – to af slagsen med hver sin enkelthed.

Vi deler kærlighed, lyst, spænding, støtte, ting og oplevelser med hinanden.

Uden forventning, uden krav, uden tilbagebetaling og uden binding.

Vi har hver vores enkelthed.

Vi har hver vores ansvar.

Der er i princippet ikke noget, der er dit eller mit.

Intet er for givet.

Sagens kerne er…., at dybest set er vi alene.

Vi har kun os selv.

Vi er os selv nærmest.

Vi fødes alene.

Vi dør alene.

Vi er nok – nok i bare at være os selv.

Og så har vi altid adgang til vores minder.

Som flokdyr er det menneskeligt at knytte sig, ellers overlever vi ikke.

MEN for at overleve, behøver vi ikke at være afhængige af nogen eller noget.

Vi behøver have, eje og vi behøver ikke hænge os i dit eller mit.

Det medfølger stor SORG.

Tillader, erkender og acceptérer vi SORGEN og dens blinde vinkler.

Forstår vi afhængigheden´s senfølger.

Er vi i stand til at adskille os og finde ro i eget hjem.

Os selv.

Så tror jeg på frit udsyn til alle sider.

– og Sjælen for lov at slippe fri

 

Slip Sjælen Fri december 2022